Simon Krohn
Simons første møde med yoga var i 1996, hvor en Indisk munk viste ham seks yogastillinger og en meditationsøvelse, og sagde: "Gør det hver dag og kom tilbage om en uge". Simon har nu levet af at undervise yoga i tyve år og er certificeret som E-RYT 500 hos Yoga Alliance. Han er cand.mag. i filosofi med speciale i indisk filosofi. Han har boet og studeret yoga og yogafilosofi i Indien, Australien og USA og har desuden efteruddannet sig i kropsterapi.
Simon elsker at skrive og er forfatter til to bøger. Den første hedder "Nærmere noget, og den handler om filosofien bag yoga. I august 2021 udgav han "Liv og Luft", som handler om vejrtrækningen.
Det er netop vejrtrækningen, som Simon kommer til at indvie jer meget mere i til Together Now. Noget, som vi alle gør, og som har så stor indflydelse på vores liv på alle måder. De fleste trækker bare ikke vejret fuldt ud. De fleste ´ved`hvor vigtigt det er, men alligevel afspejler åndedrættet måden vi lever vores liv på.
Glæd jer til at møde en megt komptent, ydmyg og virkelig inspirerende mand, som lever hans ord og som vil give dig noget med hjem, som kan ændre mere, end de fleste tror.